Opbevar dine sølvsmykker i et smykkeskrin, en lille tæt plastpose eller en æske for at undgå unødig oxydering. Derved forbliver sølvet pænt og ikke så hurtig mørkt.
Det kan ikke undgås, at sølvsmykker efterhånden bliver mørkere. Og med tiden vil de også få deres helt specielle patina, der kommer sig af, at det er lige dig der bruger dem.
Rengørig af guld- og sølvsmykker
Når du skal rengøre guld- og sølvsmykker er det bedst, at du bruger lidt lunkent vand med en lille smule sæbe eller universalrengøringsmiddel i. Skrub smykket forsigtigt med en blød tandbørste og skyl det i rent vand. Hvis smykket er meget snavset, kan du med fordel lægge det i blød i 10 minutter før du skrubber det rent. Husk at skylle efter med rent vand.
En måde at rengøre guld- og sølvsmykker i hverdagen er, at vaske dem med lidt sæbe når du alligevel vasker hænder. Brug dog aldrig affedtende sæber.


